Sygemeldt i mere end to måneder: Læs her

Bogen “På sygedagpenge”  udkommer 4. juni 2012. Inden du som sygemeldt skal til sygesamtale med kommunen efter otte ugers sygdom, bør du læse denne bog. Du vil lære systemets menneskesyn og dagsorden at kende og ikke bare de vigtigste regler og paragraffer. Det meste er fortalt gennem 22 personers konkrete erfaringer.

Sygemeldt i mere end to måneder: Læs her

Men her får du allerede bogens bagsidetekst:

“Vi tror, at samfundet hjælper os, når man er sygemeldt, fordi sygdom gør os uarbejdsdygtige. Det har vi lært om det danske velfærdssamfund, men sådan er det ikke altid.

Du bliver hurtigt en social sag i kommunen og kan som sygemeldt blive mødt med krav, kontrol og mistro i et omfang, som du næppe havde forestillet dig.

Denne bog handler om det kommunale sygedagpengesystem og har til formål at give dig som sygemeldt så meget viden og indsigt, at du kan forblive hovedpersonen i dit eget liv. Du kan lære om systemet gennem beretninger om andre helt almindelige mennesker, der har været en tur igennem.

* Glem alt om, at sygdom er en privatsag
* Lær dig systemet at kende og undgå de værste ubehageligheder
* Forbered din økonomi på store forandringer, for sygdom har omkostninger
* Skaf dig hjælpere til at stå forløbet igennem: Din fagforening, tillidsrepræsentanten, personalekonsulenten, en ven, kæreste eller ægtefælle, og denne bog.”

Bestil bogen allerede nu.

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , , | Skriv en kommentar

Besøgte Anstændighedens Plads i Svendborg

Interessen for sygedagpenge-området har bragt mig til Svendborg. I minus ti grader deltog jeg i den demonstration, som #”Syg i Svendborg” arrangerer lørdag efter lørdag. Denne 4. februar 2012 blev der talt fra bænken, som udgør talerstolen, om et kommende besøg hos flere partier i Folketinget. En delegation på tre tager til hovedstaden onsdag den 8. februar.

Hver lørdag i snart et år har de stillet op for anstændighed i sygedagpengesager. Det foregår  kl. 11.30-12.00 på Centrumpladsen, som skifter navn under demonstrationen til Anstændighedens Plads. Demonstrationen holder stædigt fast i, at alvorligt syge skal behandles anstændigt, og hvis de ikke længere kan arbejde, eller kun kan arbejde begrænset, har de ret til  førtidspension eller fleksjob.

Svendborg Kommune vælger at tolke lovgivningen så stramt, at kun en brøddel i forhold til tidligere får tilkendt ret til fleksjob eller førtidspension. Mange syge holdes fast i systemet i årevis.

De politiske og administrative vinde i Svendborg bliver beskrevet og dokumenteret på Svendborg NetAvis.

Under demonstrationen læste Karin Amelung et digt af Carl Scharnberg “Modvind”, mens en af initiativtagerne til demonstrationerne Allan Krautwald mindede om, at 1 års dagen nærmer sig. Den bliver markeret 10. marts.

Udgivet i sygemeldt på sygedagpenge | Tagget | Skriv en kommentar

Lægekonsulenter uden for loven

Retningslinjerne for #lægekonsulentens rolle og opgaver er meget præcise, men de er ikke retligt bindende. Det betyder, at kommunerne kan bruge #lægekonsulenter som det passer dem, fremgik det af et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 10. januar 2012.
Forskellen på en læge og en #lægekonsulent er forholdet til patienten. Lægen har relation til patienten og undersøger, stiller diagnose og behandler. Her gælder lægeløftet, og der er patientrettigheder i ethvert læge/patient forhold. Patienten tages med på råd i valg af behandlinger, og kan sige til og fra.

lægekonsulenterne alligevel uden for loven, skriver Ulla Nygaard

Lægekonsulenten derimod er embedsmand og har ikke nogen direkte relation til patienter. I det åbne samråd trak Finn Sørensen fra Enhedslisten essensen af lægekonsulenternes rolle frem: Lægekonsulenten kan oversætte lægesprog for den kommunale sagsbehandler, men hverken lægekonsulenten eller sagsbehandleren kan underkende eller ændre en læges faglige udtaler eller diagnoser, fastslog han.
Finn Sørensen, som havde indkaldt samrådet, ville have socialminister Karen Hækkerup til at svare på, om retningslinjerne er retligt bindende.
DET ER DE IKKE! Så klart var svaret fra ministeren. Retningslinjerne er ikke nye. De er formuleret helt tilbage til reformer i 1998, men de er genudsendt til kommunerne flere gange og senest den 4. juli 2011. Det var før end Karen Hækkerup blev minister, men hun er enig i dem ligesom alle andre politikere i Folketinget bakker op om dem.
Problemet er, at mange syge borgere oplever, at retningslinjerne IKKE følges. Mange sygemeldte oplever, at udtalelser fra speciallæger ignoreres, og at borgeren udstyres med en ny diagnose af kommunens lægekonsulent, typisk en psykisk diagnose oven i slidgigten  – som det eksempelvis er sket i Nordjylland.
De nye diagnoser fra ”papirlægerne” som lægekonsulenternes også kaldes kan være med til at trække sygedagpengesager i langdrag – så meget, at man kan falde for tidsgrænsen i sygedagpengene og miste sit forsørgelsesgrundlag.
Karen Hækkerup fremhævede under det åbne samråd, at næsten 90 procent af kommunerne oplyser i en undersøgelse, at de følger retningslinjerne. Det er hun  godt tilfreds med, og var derfor ikke tilbøjelig til at lovgive på området.
Oppositionen, som selv har levet med retningslinjerne i hele sin regeringstid, vil gerne have lovgivet om lægekonsulenternes rolle. Det samme vil regeringens støtteparti Enhedslisten.
Den konservative Tom Behnke huskede debatter om lægekonsulenternes rolle helt tilbage til midten af 1990’erne.
”Det er stærkt bekymrende, at systemet kan gøre, hvad systemet har lyst til, og holde Folketinget for nar”, sagde Tom Behnke. Socialminister Karen Hækkerup vil afvente resultaterne af en undersøgelse af kommunernes praksis, før hun vil tage stilling til, om der skal ændres i noget. Undersøgelsen er færdig i marts 2012 og gennemføres af Ankestyrelsen.
Her kan du hente lyden fra det åbne samråd i Beskæftigelsesudvalget

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Arbejdsmarkedsudvalget/LydFraSamraad.aspx

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , | Skriv en kommentar

Forskellen på sygedagpenge og dagpenge til ledige

Anne Katrine har spurgt på Facebook og andre har spurgt, når jeg interviewer dem til bogen ”På sygedagpenge”: Hvorfor kan jeg kun få dagpenge i ét år, når jeg er syg, og i op til to år, når jeg er ledig?

Det er fordi, at dagpenge til syge og dagpenge til ledige er to vidt forskellige ting!

Svært at kende forskellen på sygedagpenge og dagpenge til ledige?

Dagpenge til syge på den ene side og dagpenge til ledige på den anden. Stor forskel, selvom den kan være svær at få øje på. Foto: Sonja Iskov

Dagpenge til syge
Sygedagpenge er penge fra det offentlige og er en ydelse for alle på arbejdsmarkedet uanset om du er i a-kasse eller ej. Vi betaler med andre ord over skatten. Men du skal alligevel have tilknytning til arbejdsmarkedet for at få sygedagpenge, når du bliver syg.

Det såkaldte beskæftigelseskrav er på 13 uger. Det vil sige, at du skal være i job igennem sammenhængende 13 uger, FØR du bliver syg. I disse 13 uger skal du have arbejdet i mindst 120 timer.

Beskæftigelseskravet udvides fra 1. juli 2012, hvorefter du være i arbejde igennem 26 uger, FØR du bliver syg. I disse 26 uger skal du have arbejdet i mindst 240 timer.

Normalt kan man modtage sygedagpenge i maksimalt 52 uger.

De 52 uger er ud over den periode som arbejdsgiveren betaler. Virksomheden betaler nemlig selv sygedagpengene i de første 21 dage. Det udvides til 30 dage fra 1. januar 2012.

Virksomheden får refunderet dine sygedagpenge fra kommunen, hvis du får løn under sygdom.

Sygedagpenge i 52 uger er en hovedregel. Herefter er der mulighed for forlængelse, hvis man opfylder særlige betingelser.

Du har ikke ret til sygedagpenge, hvis ikke du er på arbejdsmarkedet, når du bliver syg.

Dagpenge til ledige
Arbejdsløshedsdagpenge eller understøttelse er dagpenge til ledige, der er medlem af en a-kasse. Medlemsskabet af en a-kasse kan betegnes som en forsikring mod ledighed. A-kasserne er styret stramt af lovgivningen, og den ledige skal opfylde en række betingelser for at få dagpenge.

Du skal være medlem af en a-kasse i mindst et år og have haft arbejde i 1924 timer, for at være berettiget til dagpenge som ledig. Det svarer til 37 timers arbejdsuge i 52 uger.

Man kan også være deltidsforsikret, og så er arbejdskravet på 1258 timer. Du skal som deltidsforsikret også have mindst et års medlemskab, før du kan få dagpenge som ledig.

Du skal stå til rådighed som ledig. Du skal altså være parat og villig til at tage et job, hvis der kommer et job. Hvis du er syg, kan du ikke arbejde og står derfor heller ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ledige, der bliver syge, kan få sygedagpenge. A-kassen kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Dagpenge og dagpenge
Mange har svært ved at skelne mellem sygedagpenge og dagpenge til ledige.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at dagpengesatsen er ens uanset om man er syg, ledig eller på barsel. Satsen fastsættes for ét år ad gangen i finansloven.

Dagpengesatsen i 2011 er 103,51 kroner pr. time (den maksimale sats)
Dagpengesatsen i 2012 er 106,49 kroner pr. time (den maksimale sats)

dagpengesats er den samme om du er syg, ledig eller på barsel.

Dagpengesatsen er ens uanset om du er syg, ledig eller på barsel. Satsen reguleres én gang om året. Foto: Sonja Iskov.

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , | Skriv en kommentar

Ny lov om brug af lægekonsulenter?

Socialordfører for Enhedslisten Finn Sørensen vil have to nye ministre ud af busken. Han mener, at der er behov for en lovændring, hvis reglerne for brugen af #lægekonsulenter skal være bindende.

Journalist Ulla NygaardReglerne er nemlig kun vejledende. Derfor er det er ikke nok, at partierne i Folketinget er enige om, hvordan man ønsker, at lægekonsulenter skal inddrages i sygedagpengesager. Kommunerne bestemmer selv.

Finn Sørensen indkalder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og social- og integrationsminister Karen Hækkerup til endnu et samråd om lægekonsulenternes rolle. Det tredje inden for seks måneder.

”Det er godt, at vi er enige om, at #lægekonsulenterne ikke må underkende speciallægers og praktiserende lægers vurderinger og blande sig i om borgere skal have tilkendt førtidspension. Det har skiftende ministre også udsendt vejledninger om til kommunerne, senest den 4. juli 2011”, skriver Finn Sørensen på Enhedslistens hjemmeside.

”Men ministrene glemmer at fortælle, at deres vejledninger ikke er retligt bindende. Kommunerne kan anvende lægekonsulenterne som det passer dem, uanset hvad ministeren siger, hvilket Folketingets Ombudsmand gennem flere år har gjort ministrene opmærksom på, senest i et brev af 29. september 2011”, skriver Finn Sørensen.

Spændende, spændende, spændende!!!

Vil Finn Sørensen mon få at vide, om Mette Frederiksen og Karen Hækkerup er enig i ombudsmandens vurdering. Og vil regeringen på den baggrund ændre loven og styrke sygemeldtes retssikkerhed?

Eller vil de to ministre krybe uden om, for at vinde tid? En reform af hele sygedagpengeområdet er jo bebudet i 2012.

Diskussionen om lægekonsulenternes rolle er gammel – mere end ti år.

Sagen er jo, at man har rettigheder som patient i et læge/patient forhold. Patienten skal give samtykke, patienten skal orienteres og inddrages, og patienten kan klage over dårlig behandling. Men de rettigheder har man ikke i forhold til den lægekonsulent, som rådgiver kommunen i ens sag, og som ind imellem underkender behandlinger og vurderinger fra andre læger.

Den seneste er, at lægekonsulenter også er begyndt at undersøge sygemeldte og stille nye diagnoser. Og det krænker patienternes retssikkerhed.

Under samrådet i slutningen af november var social- og integrationsminister Karen Hækkerup meget tilfreds med, at 87 af landets 98 kommuner følger retningslinjerne for lægekonsulenternes arbejde.

Men hverken Karen Hækkerup eller ministerkollega Mette Frederiksen forholdt sig til det konkrete udgangspunkt for samrådet, nemlig lægekonsulenternes dobbeltrolle som den finder sted blandt andet i Nordjylland.

Fem nordjyske kommuner køber ydelser hos Socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus, hvor lægekonsulenter også undersøger patienter, og hvor de altså indgår i et læge/patientforhold. Men uden, at patienten har rettigheder.

Hvorfor er det nu så forfærdeligt at undvære sine patientrettigheder? Det kan man jo spørge de sygemeldte om. Især dem, der har oplevet at få vendt deres sag 180 grader, når en lægekonsulent har underkendt en specialist på et sygdomsområde.

“Jeg vil høre, om ministrene er villige til at gennemføre den fornødne lovgivning, der kan sikre at kommunerne er pligtige til at anvende lægekonsulenterne på den måde, som ministrene og alle partier i folketinget ønsker”, skriver Finn Sørensen.

Lad os så håbe, at Enhedslistens socialordfører er klar i mælet, når han stiller sine spørgsmål på det kommende samråd. Lige så klar, som han ønsker, at ministrene skal være i deres svar.

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , | Skriv en kommentar

Lægekonsulenters dobbeltrolle

Uden kant og klarhed. Desværre ville det åbne samråd om lægekonsulenternes rolle ikke præcist forholde sig til lægekonsulenters dobbeltrolle i socialmedicinske enheder. To nye ministre øver sig stadig på den svære lektie, og spørgeren Bent Bøgsted var slet ikke skarp.


Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og social- og integrationsminister Karen Hækkerup var i åbent samråd den 29. november 2011 i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om lægekonsulenternes rolle i sygedagpengesager.

Man kan synes, at det var provokerende hurtigt at forlange, at to nytiltrådte ministre forholdt sig til, om lægekonsulenter må have en dobbeltrolle i sygedagpengesager.  Det er jo kompliceret stof, og det kunne have været politisk drilleri fra den nye oppositions side, en test af deres indsigt, men Bent Bøgsted blev aldrig rigtig skarp.

Hverken spørgeren fra Dansk Folkeparti eller ministrene forholdt sig til det, der konkret foregår i Nordjylland, hvor fem kommuner køber sig ind i Social Medicinsk Enhed på Aalborg Sygehus.

Alene Aalborg Kommune brugte 7,8 millioner kroner i 2010 på Social Medicinsk Enhed, der optræder som kommunens lægekonsulenter og samtidig gennemfører undersøgelser af sygemeldte. Men lægekonsulenter er embedsmænd og ikke omfattet af lægeløftet og lægeloven. Derfor må de ikke have læge/patient-relationer.

Hvorfor kom dobbeltrollen ikke for alvor frem i det åbne samråd, når nu samrådet var indkaldte for at få dobbeltrollen belyst.

TV2Nord bragte sagen frem en måned før samrådet. Blandt andet optrådte en patient med leddegigt, som af Social Medicinsk Enhed har fået påduttet en ny diagnose, en psykisk lidelse.

Fidusen med at finde nye lidelser er, at du måske er færdig udredt for din leddegigt, men ikke for den nye lidelse. Når der fortsat er behandlingsmuligheder, kan kommunen smyge uden om et evt. fleksjob eller pension, og du er måske faldet for tidsgrænsen for at få sygedagpenge.

En af personerne i min nye bog ”På sygedagpenge” oplever denne dobbeltrolle. Hun bor i Aalborg kommune og har fået indkaldelse til møde med en lægekonsulent, ”hvorfra du kan forvente en skriftlig indkaldelse til samtale/undersøgelse.”

Patienten, som har været ude for en alvorlig trafikulykke, stiller sig forbeholden og forespørger om sin retsstilling. Hun venter svar – og hun må fortsat vente efter det åbne samråd.

Hvorfor var alle tavse om, at Folketingets Ombudsmand selv har taget initiativ til at undersøge lægekonsulenternes rolle. Faktisk sår ombudsmanden tvivl om de retningslinjer, som både den forhenværende og den nuværende regering sværger til. Men det forholdt ingen sig til under det åbne samråd.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil underkaste lægekonsulenterne et ”ordentligt eftersyn”, som hun siger. Men først til foråret.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup vil afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen, som med en gennemgang af 36 konkrete sager i 18 kommuner skal give bud på bedste praksis i sagsbehandlingen. Den blev sat i værk under den tidligere regering, og skal være udgangspunkt for en reform af sygedagpengene. Undersøgelsen ventes klar i marts 2012.

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ombudsmanden og lægekonsulenten

Folketingets Ombudsmand puster til den politiske tvivl om de kommunale lægekonsulenters rolle. Ombudsmanden valgte af sig selv at gå ind i spørgsmålet i starten af oktober 2011. I slutningen af måneden afslørede TV2Nord, at nordjyske kommuner køber lægekonsulenter til at omstøde andre lægers vurderinger. Ulovligt? Det kommer an på, hvem du spørger!

Her gik mange af os og troede, at lægekonsulenternes rolle i sygedagpengesager blev sat nogenlunde på plads i august i et åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg. To tidligere ministre var ret klare i mælet.

Enlige svaler
Mange “enlige svaler” deltog i det åbne samråd om lægekonsulenternes rolle.

Daværende sundhedsminister Bertel Haarder skulle forklare rollefordelingen mellem læger med patientrelationer og lægekonsulenter. En rollefordeling, som begrunder, hvorfor man ikke kan klage over kommunale lægekonsulenter efter de samme klageregler (autorisationsloven), som gælder læger, der behandler patienter.

”Men det er der ikke tale om, når det handler om lægekonsulenter. De gør brug af deres lægefaglige kompetencer i tilknytning til funktioner, hvor den enkelte læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed i form af patientbehandling. Lægekonsulenter er derfor ikke bundet af autorisationslovens krav. De er embedsmænd. Det er en retsopfattelse, som jeg flere gange har redegjort for i besvarelser af spørgsmål fra Folketinget og Sundhedsudvalget.” (Så vidt Bertel Haarder og lydfilen fra det åbne samråd)

Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg var også klar i mælet. Hun fandt det uacceptabelt, hvis lægekonsulenter overskrider deres beføjelser.

”Jeg er enig i, at det kan virke krænkende, hvis lægekonsulenten blander sig i diagnoser eller vurderer helbredsoplysninger meget anderledes end borgerens egen læge eller speciallæge…  Derfor besluttede jeg allerede i juni at sætte gang i en række initiativer. De skal skabe klarhed over rollefordelingen mellem borgerens egen læge, speciallæger, lægekonsulenten og den kommunale sagsbehandler…”

Inger Støjberg oplyste, at den ene af fire initiativer var en skrivelse til alle landets kommuner, hvor denne rollefordeling er trukket op.

”Det er min klare forventning at præciseringerne vil hjælpe kommunerne til at undgå sager, hvor der handles i strid med de retningslinjer, der er givet.” (Så vidt Inger Støjberg, lydfilen fra det åbne samråd.)

Den nævnte skrivelse vender jeg tilbage til, for det er den, som Ombudsmanden nu sætter spørgsmålstegn ved.

En ny fidus underkender speciallæger
I Nordjylland har man ikke lyttet til takterne i det åbne samråd. Tværtimod har fem kommuner fundet en ny fidus. Den blev omtalt i TV2Nord den 25. oktober. Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg kommuner købte i 2010 for 12,6 millioner kroner hos Socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus. Her optræder læger på én gang som lægekonsulenter og i læge/patientforhold.

Specialet er ifølge TV2Nord at underkende de speciallæger, der allerede har stillet fysiske diagnoser samt at give den syge borger en psykisk diagnose i stedet. Kommunen sparer penge, når Socialmedicinsk enhed kan påvise, at der fortsat er behandlingsmuligheder. Det er godt nok ikke i forhold til de sygemeldtes lidelser, men kommunen slipper for at sende syge i fleksjob eller på pension, så længe der er behandlingsmuligheder!

TV2Nord viste to eksempler på denne fidus: En kvinde med leddegigt og en yngre mand, som har fået varige skader efter et biluheld. Begge er behandlet af speciallæger, som har erklæret deres arbejdsevne mærkbart nedsat, og begge er siden sendt til lægekonsulent og i psykologbehandling hos Socialmedicinsk enhed, som ser behandlingsmuligheder for nye diagnoser.

Alene Aalborg Kommune brugte 7,8 millioner på denne dobbeltbehandling hos Socialmedicinsk enhed i 2010. Det bekymrer viceborgmester i Aalborg Mariann Geller, som også er medlem af Regionsrådet.

Lokalpolitiker kræver redegørelse
Mariann Geller syntes, at knapt otte millioner kroner umiddelbart lyder af rigtig mange penge til behandling af sygemeldte, der allerede har fået behandling af speciallæger. Hun vil nu bede Aalborg Kommune og Region Nord om redegørelser. ”Det er vanskeligt at forstå, at man er psykisk syg, når man lider af leddegigt” sagde Aalborgs viceborgmester i TV2Nord.

Også faglig sekretær i 3F Bjarne Thiede optrådte i udsendelsen. Han er ofte bisidder for 3F’s syge medlemmer til samtaler med kommuner, og han var ligeså bekymret som Mariann Geller. Bjarne Thiede sagde noget, som ligeledes blev fremhævet talrige gange under det åbne samråd i august: Lægekonsulenterne er én opgave, nemlig at oversætte det, som andre læger har udtalt, til hjælp for sagsbehandlingen.

Jeg deltog selv i det åbne samråd sammen med sygemeldte, som bar den “enlige svale” på T-shirts, for at vise politikerne, at de var mange. De har været med til at skabe opmærksomhed i medierne om lægekonsulenterne. Jeg opfattede meldingerne i samrådet som meget klare, men de nordjyske kommuner har åbenbart ikke lyttet med.

Jeg har viden om, at sygemeldte i det nordjyske får udsat deres møde med Socialmedicinsk enhed, når de forlanger at blive orienteret om deres retsstilling.

Godt gået! Hold endelig fast og efterlys klare meldinger.

Mens vi venter på de nye ministre
De klare meldinger er tiltrængt. Mange har håbet og ventet på, at en medvirken fra Folketingets Ombudsmand kunne skabe klarhed. Men sådan ser det ikke ud.

Ombudsmand Hans Gammeltort-Hansen har selv valgt at gå ind i spørgsmålet om lægekonsulenternes rolle, fordi han undrer sig over brevet fra Beskæftigelsesministeriet (Pensionsstyrelsen) med den præcisering, som blev fremhævet under det åbne samråd.

Ombudsmanden beder nu ministeriet med den nye beskæftigelsesminister om at forholde sig til Pensionsstyrelsens skrivelse til kommunerne.

Den sætning, som Ombudsmanden hæfter sig ved, er denne:

”Lægekonsulenten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension og bør derfor ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.”

Men det er Hans Gammeltoft-Hansen ikke sikker på er rigtigt. Han henviser til, at der ikke findes regler for lægekonsulentens arbejde idet han henviser til en udtalelse fra tidligere velfærdsminister Karen Jespersen i 2008:

”Der er ikke fastsat regler om de kommunale lægekonsulenters arbejdsopgaver i de sociale love.” … og det ”… alene er kommunalbestyrelsen der fastlægger lægekonsulentens arbejdsopgaver og har instruktionsbeføjelse over for lægekonsulenten”.

Ombudsmanden er enig i Karen Jespersens beskrivelse af retsstillingen.

”Der findes så vidt jeg ved, ikke hjemmel til at en statslig myndighed kan fastsætte retligt bindende retningslinjer for lægekonsulenters funktion”, skriver ombudsmanden.

Nu er det på høje tid, at de nye ministre giver sig tilkende, sundhedsminister Astrid Krag og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. De må sætte en stopper for usikkerheden og for den psykologiske terror, der er ved at udbrede sig i kommunerne overfor sygemeldte.

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget , , | Skriv en kommentar

Reform FOR de syge eller AF de syge?

Varighedsbegrænsningen i sygedagpengene skal afskaffes, lover den nye regering i regeringsgrundlaget.

Det er fint og helt forventet. De samme partier lovede at fjerne denne usikkerhed for sygemeldte om at miste deres eksistensgrundlag, da de var i opposition. Så det burde ikke overraske.

Se hele regeringsgrundlaget med et klik på billedet.

Men det overrasker mig, er der bruges så få og upræcise ord på en større reform for syge og nedslidte. Det er hele udkanten af arbejdsmarkedet, der skal reformeres: Kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt den særlige indsats overfor borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet.

Regeringen vil ”… på sigt sikre en reduktion i udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse.” Så ved vi det. Midlerne er forebyggelse af, at vi mister evne til at arbejde. Rigtig godt!

Men hvor står alle dem, der er sygemeldte i dag, og som lider under dårlig sagsbehandling, mistænkeliggørelse, manglende retssikkerhed, hovedløse tilbud og uoverskuelige krav, for at kunne opretholde deres eksistensgrundlag?

Det bliver interessant at se regeringens udspil til finanslov for 2012. Det kan være, at vi vil finde lidt af svaret der.

De to afsnit i regeringsgrundlaget om kontanthjælp, førtidspension, fleskjob og sygedagpenge bringes her:

”FÆRRE SKAL UDSTØDES FRA ARBEJDSMARKEDET
Det er vigtigt, at alle borgere får mulighed for at bidrage aktivt til samfundet. Alt for mange
borgere er i dag på passiv forsørgelse. Det ønsker regeringen at gøre op med. Der skal
derfor gennemføres en reform af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt af den
særlige indsats over for borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Reformerne
skal have særligt fokus på unge, som frem for passiv forsørgelse i stedet skal i uddannelse
eller beskæftigelse, samt indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.

Regeringen vil samtidig gennemføre en reform af førtidspensionen og fleksjob. Regeringen
vil lægge vægt på, at der samlet skal sikres forebyggelse af arbejdsevnetab, fortsat gode
levevilkår for dem, der mister arbejdsevnen permanent, målrettet og effektiv hjælp til de
ramte og endelig på sigt sikre en reduktion i udgifterne til førtidspension, fleksjob og
ledighedsydelse.

FÆRRE MENNESKER SKAL LEVE I FATTIGDOM
Regeringen vil gennemføre en reform af kontanthjælpen, som afskaffer de særligt lave
ydelser i kontanthjælpssystemet – kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp. For det
fremmer ikke beskæftigelse og integration at give ydelser, der betyder, at mennesker reelt
skal leve i fattigdom. Som et led i reformen vil regeringen indføre ret og pligt til uddannelse
for unge, uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som det kendes for unge under 25 år i dag.

Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Langtidssygemeldte skal bevare kontakten til arbejdsmarkedet i videst mulige omfang.
Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen
styrke den aktive indsats.

Regeringen vil skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Vi har – modsat mange andre lande
– ingen officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse. Det gør det svært at
diskutere den faktiske udvikling, og det gør det svært at vide, hvordan vi bedst hjælper
mennesker ud af fattigdom. Regeringen vil derfor nedsætte et ekspertudvalg, der skal
belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel
fattigdomsgrænse. Der er især behov for at følge udviklingen i antal børn, der lever i
fattigdom, og mennesker, der lever i langvarig fattigdom.

Regeringen har ikke tolerance over for socialt bedrageri, og vil derfor sætte hårdt ind over
for snyd med sociale ydelser. Det danske velfærdssamfund hviler på et solidarisk princip om
pligt til at yde og ret til at få hjælp, når man har brug for det.
I tråd med forsigtighedsprincippet vil ovenstående ændringer blive gennemført, når der er
truffet beslutning om finansiering.”

Udgivet i Regler og fakta om sygedagpenge | Tagget | Skriv en kommentar

Mens vi venter på regeringsgrundlaget

Ugebrevet A4 giver en række bud på udfordringer og konflikter i forhandlingerne om et regeringsgrundlag for Helle Thorning-Schmidts regering og gennemgår dem ministerium for ministerium.

Journalist Ulla Nygaard skriver en håndbog for sygemeldte.

Jeg hæftede mig især ved udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Her peger professor Flemming Ibsen på aktivering af ledige og en helt ny arbejdsmarkedspolitik som den store udfordring, for at skabe den vækst, partierne er gået til valg på. Det kan blive spændende at se udspillet.

Henning Ibsen mener også, at den socialdemokratisk ledet regering vil have jobformidlingen i søgelyset og måske ønsker den tilbage til statsligt regi som Arbejdsformidlingen. De kommunale Jobcentre vil så alene komme til at beskæftige sig med kontanthjælpsområdet. Hm! Frem og tilbage er lige langt!

Den potentielt største konflikt er ifølge Flemming Ibsen dagpengeperioden. Det Radikale Venstre har været med til at sætte dagpengeperioden ned fra fire til to år, og det har S og SF været lodret imod. Her er et alvorligt spændingsfelt.

Men der er jo heldigvis også områder inden for arbejdsmarkedspolitikken, hvor den tidligere opposition er enige. Eksempelvis på sygedagpengeområdet.

Det bliver spændende at se om et regeringsgrundlag fra starten vil indeholde et oplæg til at afskaffe varighedsbegrænsningen i sygedagpengene. Det bliver rigtigt spændende!

Udgivet i sygemeldt på sygedagpenge | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Island viser vej for service til sygemeldte

Kender du det at gå ud af døren med et tilfreds smil på læberne og en god fornemmelse i kroppen, mens du tænker: Det var god service!? Jeg oplevede det i Island for nylig og tankerne faldt på servicen overfor sygemeldte i Danmark.

Ulla Nygaard blogger om sygemeldte i Danmark

I slutningen af august blev der holdt en stor konference i Reykjavik med cirka 2.000 deltagere fra hele Europa. Forskere udvekslede erfaringer på mange offentlige politik-områder blandt andet på service til syge.

Jeg mødte blot et par forskere, som deltog i konferencen The European Consortium for Political Research, i Reykjavik. De havde meget at berette, og det var interessant for mig at vide, hvad andre lande gør.

Men det, der gik rent ind, var en oplevelse et helt andet sted: Jeg fik fantasier om fremtidens behandling af sygemeldte borgere i Danmark, da jeg forlod et turistkontor.

Hatten af for turistindustrien
Sjældent har jeg fået så god og oprigtig service som da jeg besøgte et af mange turistkontorer i Reykjavik. Heldigvis var der tid under opholdet til at se noget. Men hvad var muligt? Hvad havde Island at byde på for mig?

Salgsbrochurer fyldte hylderne og blev hevet frem én efter én, mens servicemedarbejderen lyttede til mine forestillinger. Hendes redskaber var ud over brochurerne en telefon, adgang til internettet og en god spørgeteknik. Hende job var at forstå mine ønsker og hjælpe mig til gode oplevelser.

Servicemedarbejdere søgte på nettet og ringede. Jo, der var plads og hun kunne indfri ønskerne, der var blevet konkrete gennem samtalen. Et super samarbejde med en gård, der havde heste og et mindre selskab med en tur til Altinget, hvor Europas demokrati blev grundlagt for mere end ét tusinde år siden. Om med mange andre, som ikke blev aktuelle for mig i denne omgang.

Turene levede helt op til mine forventninger. Der var sammenhæng mellem det, jeg forestillede mig, og det jeg fik (og betalte for). Fantastisk service!

Tænk, hvis vi havde samme naturlige service overfor mennesker i nød på grund af sygdom. Tænk, hvis sagsbehandleren stod med telefonen og en opkobling til nettet og gebærdede sig i et samarbejdende net af aktører, der var til for hjælpe en syg. Tænk, hvis borgeren kunne komme videre i livet og føle sig behandlet med samme respekt og værdighed, som man ekspederer turister i Island!

Vi betaler for servicen som turister, ja. Men det gør vi jo også som sygemeldte. Vi er borgere, der spytter i fælleskassen via et af verdens højeste skattetryk, og fælleskassen – det offentlige – udfører opgaverne for os. Hvor svært kan det være at tage en syg borger alvorligt, udvise respekt og værdig optræden i bestræbelserne på at hjælpe borgeren videre mod mulige mål?

Hvis Folketingets kommende Sundhedsudvalg skal ud i verden for at finde inspiration, kan jeg varmt anbefale Island og dets professionelle turistindustri: Godt menneskesyn, fin behandling, lydhørhed og respektfuld service. Det handler om at ekspedere mennesker, så de kommer videre.

Udgivet i sygemeldt på sygedagpenge | Tagget | Skriv en kommentar